WordPress

Jeg har brugt omkring 1,5 time på opsætning af WordPress sitet. Denne tid inkluderer at lede efter et tema og foretage en customization af dette. Jeg har indsat forskellige kontakt-oplysninger i footeren: link til Cykelexpertens webshop, Facebook, mulighed for at sende e-mails samt ringe til butikken. Derudover har jeg ændret i tema’ets kode, for at ændre nogle termer fra engelsk til dansk, f.eks. ’search’ i søgefeltet til ’søg’, og ’continue reading’ i bunden af de forskellige indlæg til ’læs mere’ – der er dog mange steder, hvor der kan oversættes.

Så har jeg installeret forskellige plugins: SiteOrigin page builder og widgets bundle. Det er ikke nogle, jeg har videre brugt i denne forbindelse, men de er gode til at opbygge sider forskelligt, samt give en masse muligheder ift. widget. Ligesom jeg også har installeret Yoast SEO til mulig søgemaskineoptimering. Så har jeg downloadet et plugin til indsamling af e-mailadresser. I stedet for blot at skrive ”tilmeld dig vores nyhedsbrev” – nyhedsbrev er egentlig et fy ord, da kunden associerer det med spam – så er det en god ide at inkludere noget i bytte for e-mailadressen, i dette tilfælde er det en kort guide med gode tricks til cyklen ift. efterårsvejret. Denne freebie skal være af en værdi, så den potentielle kunde er villig til at give sin e-mailadresse i bytte, jeg ved ikke om min opdigtede guide vil være det værd – ligesom det heller ikke er sat ordentlig op, så man kan ikke signe op og få noget til gengæld. Skulle jeg gå videre med bloggen, ville det være noget af det første jeg fokuserede på, da det er vigtigt at indsamle e-mailadresser, da disse kan bruges til salg.